Tre tusind år og Nadia – DERFOR jeg gør hvad jeg gør (del 1 af 4)

Mange af os gør hvad vi gør, på grund af nogle livsforandrende oplevelser. Mine kom, da min datter, i en alder af 6 uger, blev diagnosticeret med, hvad man kaldte en uhelbredelig sygdom: en sygdom, der ville betyde at hun skulle lide hele sit liv. Siden den dag har jeg viet mit liv, til at bringe glæden ved et smertefrit, tilfredsstillende liv til tusindvis af kunder over hele verden.

Dette er den første, af i alt fire dele af historien, som er hentet fra min bog, The Mother and The Therapist, læs mere om mit arbejde, og hvorfor jeg gør hvad jeg gør. 

Hvor ofte tænker vi på overlevelsesmuligheden for spædbørn, født uden evne til at fordøje bryst eller pulvermælk? Overlever de? Hvis ja, hvilken slags fødevareerstatning får de?

Overvejede jeg nogensinde ovenstående spørgsmål, eller fandt dem relevante?

Indtil jeg var 30 år gammel, var jeg helt uvidende om dette problem. Jeg havde aldrig stødt på et barn, der ikke kunne fordøje nogen form for mælk eller fedtmolekyle.

Derefter blev min seks uger gamle babypige Nadia, diagnosticeret med mangel på de enzymer der kræves, til at fordøje fedtmolekyler. I 1989 var der ingen lægehjælp, og jeg fik at vide, at hun kunne lide en langsom, smertefuld død. Måske en af de værste prognoser, hvis ikke den værste, en mor kan støde på. Der er ingen ord der beskriver de ødelæggende tanker og følelser, der gik gennem mit sind og min krop. Fortvivlelse, desperation og vrede, kan kun beskrive en del af mine følelser. Det kunne bare ikke være sandt!

Jeg levede på det tidspunkt i Jakarta, sammen med min mand og vores treårige søn Oliver. Efter at have modtaget denne ødelæggende nyhed fra praktiserende læger i Singapore, New York og København, blev vi efterladt i en næsten umulig situation, og et virvar af triste følelser og tanker. Jeg gjorde mit bedste for at jonglere med pasningen af Oliver, og Nadia, som enten ville græde af sult, eller af mavesmerter efter spisning, og passere små hvide klumper af fedt i hendes afføring. En meget vanskelig og udmattende tid, der efterlod mig næsten uden energi, til at række ud efter hjælp. Ved flere lejligheder tog jeg ikke engang telefonen, jeg var for overvældet. Jeg frygtede spørgsmål og velmenende råd om, hvad der kunne afhjælpe Nadias smerte og ubehag.

Den Uventede Frelser
Ofte er vi velsignet med støtte og hjælp, når vi har allermest har brug for det. Vi må være åbne… hjælp kunne komme fra en uventet frelser, og det var hvad der skete for mig. Jeg er evigt taknemmelig for, at jeg var modtagelig for at se ud over det kendte.

En dag kontaktede Anne Vibeke Bendix mig, en senior dame fra det danske samfund i Jakarta, og spurgte om hun måtte besøge mig. Dette besøg ændrede Nadia, mit liv og min familie for evigt. Det jeg så hårdt havde brug for var, at kunne bevæge mig fremad, og Anne Vibekes strålende tilstedeværelse, hendes rolige og farverige personlighed gjorde, at jeg følte mig tilpas, elsket og trøstet.

Anne Vibeke fortalte mig om hendes kamp med brystkræft, og hendes hyppige behandlingsbesøg hos en hollandsk læge og tidligere fysioterapeut, Anne, i Bandung. En by halvanden time uden for Jakarta. Derefter inviterede hun Nadia og mig til at deltage i hendes næste besøg, da hun ville introducere os for lægen.

Det var en ekstraordinær og udfordrende rejse i det ukendte, der ændrede en del af mit trossystem. Jo flere valg vi har, desto mere usikker og utilfredse er vi ofte bagefter, men vi skal lære at træffe valg, der gavner os. Min mand og jeg valgte at følge vores indre stemmer, at tage ansvar og skride til handling, mens vi undgår personer med begrænsede overbevisninger.

… den kraft, der fremmer menneskelige handlinger, er sindsbevægelse og følelser …

Robert G. Allen

Vent til næste afsnit, for at finde ud af, hvad der siden skete for vores smukke datter …

Virkeligheden er, at et smertefrit liv bare er en Internet forbindelse væk. Og det kan starte for dig og dem du elsker, lige nu.

Jeg spekulerer på, om du har en lignende historie… hvis du har, så del den venligst med os.