Tre tusind år og Nadia – At vinde slaget (Del 4 af 4)

I Del 3 var vi vidne til en utrolig forbedring i Nadias sundhed ,og fik at vide, at hun ikke længere ville have brug for yderligere helbredende behandlinger. Var kampen endelig vundet?

Denne firedelte historie er hentet fra min bog, The Mother and The Therapist, læs mere om mit arbejde og hvorfor jeg gør hvad jeg gør.

Læs Del 1, Del 2  og Del 3 …

Min mands firma rådede os til at tage hjem til Danmark, få Nadia indlagt på et velrenommeret hospital til lægeundersøgelse, og tilbringe noget tid sammen med familien, som vi kun havde haft lidt kontakt med, gennem hele denne udfordring. Jeg havde brug for min mor, til at holde om mig, og være der for mig; jeg havde brug for at føle mig elsket som et barn igen, i stedet for bare at give. Jeg var nået til bristepunktet.

Med stor sorg må jeg fortælle, at Anne Vibekes sundhed ikke forbedrede sig. Før vi tog af sted til Danmark, tog vi hen for at sige et sidste farvel til denne fantastiske, stærke kvinde, med en ukuelig åndelig styrke til sidste øjeblik. Nadia lå i hendes arme, og jeg sad ved siden af ​​dem, med respekt for deres sidste øjeblik med kærlighed og farvel. Jeg vidste, at de forstod hinanden, og sammen havde kæmpet hver deres egen kamp.

Da vi landede på dansk grund og jeg så min mor, vidste jeg, at jeg nu var i sikkerhed. Vidste at mine børn og jeg ville få den bedste omsorg, fra en virkelig bemærkelsesværdig kvinde.

Min mor fulgte med Nadia og mig til hospitalet, og fulgte os gennem indmeldelsen, og blev indtil vi var kommet på plads og faldet til ro. Jeg havde medbragt masser af hjemmelavet suppe, frugt og grøntsagspuré i en køler, for at være sikker på, at Nadia ville have den mad, hun havde brug for. Det medicinske personale var imødekommende og venlige, og endeligt at kunne bruge mit modersmål, gav mig selvtillid til at tale fra hjertet.

Personalet ønskede at undersøge Nadia for flere kroniske sygdomme, herunder cystisk fibrose, og for at få et realistisk resultat, skulle Nadia drikke en lille smule pulvermælk. Jeg var forfærdet! Alle skrig og smerter i Nadias fortid, farede gennem mit hoved, og det tog stor mod at acceptere deres krav. Selv om fru Anne havde fortalt os, at Nadia ville kunne drikke noget mælk, havde jeg ikke turdet prøve det indtil dette øjeblik.

Resultatet var en total overraskelse. Nadia drak mælken og sov længere end normalt. Så fik hun lidt mere mælk, og der var en mærkbar positiv forandring i hendes opmærksomhed, energi og betragteligt længere søvn.

Inden for en uge havde Nadia gennemgået flere tests, alle med negative resultater. Lægerne blev faktisk tvivlsomme om vigtigheden af ​​Nadias indmeldelse, da der ikke kunne spores nogen årsag til en påkrævet medicinsk behandling, eller kronisk sygdom. De lyttede til min historie, men i dag tvivler jeg stadig på, at de tog mig alvorligt. Men jeg var nødt til at blive taget alvorligt, jeg havde brug for at fortælle vores historie til det medicinske team. De skulle forstå, hvordan en ikke medicinsk tilgang havde helbredt, en for dem uhelbredelig, sygdom og kopiere vores diætplan til fremtidig reference.

De var ikke interesserede, og jeg besluttede ikke at spilde min energi. I stedet rettede jeg opmærksomheden på min familie, som behøvede pleje og kærlighed, til at bevæge sig fremad på en positiv måde.

På udskrivningsdagen var Nadia fem måneder gammel, med en kropsvægt på kun 4 kg, men hun var rolig og tilfreds. Jeg bar et lille mirakel ud af hospitalsdørene, og vidste, at vi som familie, med hjælp, støtte og pleje af nogle fantastiske mennesker, havde kæmpet og vundet det største slag i vores liv: overlevelsen af ​​vores babypige.

Jeg er stolt af at meddele, at Nadia i dag er en sund, smuk og succesfuld ung kvinde på syvogtyve år.

A victim blames. A victor learns.

Mark Victor Hansen, The one Minute Millionaire

Virkeligheden er, at et smertefrit liv bare er en Internet forbindelse væk. Og det kan starte for dig og dem du elsker, lige nu.

Jeg spekulerer på, om du har en lignende historie… hvis du har, så del den venligst med os.