Tilbage til melodien – En sangers helbredelsesproces af refluks og flatulens

by | Nov 25, 2016

Desværre lever for mange mennesker for længe med uløste smerteproblemer. De har måske søgt hjælp fra sundhedspersonale til ingen nytte, og tager stærk medicin hver dag. Intet synes at hjælpe dem.

Det er, som om deres “bedste” er borte for evigt, og de kan ikke længere nyde familien, deres sociale liv, eller arbejdslivet.

Lad mig forsikre dig, det er det ikke.

Tre års lidelser
Lad mig dele en del af Fru Hendrix’ historie, en professionel sangerinde tidligt i fyrrene. Hun havde lidt af gastroøsophagus refluks i tre år. Symptomerne havde hende det meste af dagen, og det var en konstant påmindelse om, at hun ikke var sund og rask. Symptomerne fjernede hendes evne til at fokusere.

Det værste var, at fru Hendrix skulle sætte sin karriere som professionel sangerinde i stå, da den konstante ubehagelige svie og ømhed i halsen, gjorde det svært for hende at synge. Derudover var hun bange for, at det kunne ødelægge stemmen, og hun måske aldrig kom til at synge igen.

Hun havde forsøgt forskellige former for medicin, ernæringseksperter, homøopati og osteopati, behandlinger med minimal lindring, og ikke permanent positivt resultat. Fru Hendrix var bekymret, og var kommet til et punkt i hendes liv, hvor hun var villig til at prøve hvad som helst, for at blive bedre. Hun ville bare have hendes liv tilbage, og vende tilbage til sang.

Lette symptomerne
Mens fru Hendrix fortalte sin historie, så jeg en fremadgående hældning i bækkenet, spændinger i brystet, med fremad rundede skuldre, og hoved holdt højt, i en fremad rettet, lidt skrå stilling. Hendes kropsholdning og fysiske symptomer, gav mig vigtige oplysninger til en mulig målrettet behandling af bestemte nerve receptorer, der skulle aktiveres, eller gøres mindre følsomme, for at frigive og låse op for muskelhukommelsen af bestemte musklers, eller muskelgruppers, underliggende struktur og organer.

Fru Hendrix spurgte mig, om jeg var i stand til at hjælpe hende. Jeg fortalte hende ærligt, at jeg troede, at jeg kunne reducere noget af hendes ubehag, men som med andre ikke rutinemæssige problemer, ville resultatet af den første session være den bedste indikator, om jeg kunne løse hendes langvarige flatulens, ømhed i halsen og refluks af mavesyre.

Jeg bad hende om at lægge sig på briksen og dæmpede lysene. For at give en følelse af velvære og sikkerhed, lagde jeg et tæppe på underkroppen, selv om hun var fuldt påklædt. Mit første mål var at afhjælpe hendes oppustethed, ved at åbne bækkenbunden ved hjælp af fire lette fingerbevægelser, med et svagt tryk i maveområdet fra venstre mod højre. Hvert punkt gentages maksimalt tre gange, afhængigt af reaktionen jeg kunne føle med fingerspidserne og af synlige kropsændringer. En meget svag frigivelse af hendes oppustethed blev bemærket, da maven begyndte at frigive gas.

Det næste mål var at balancere og genoprette den normale funktion af spiserøret, med det formål at reducere den svækkende tilbagesvaling, der forårsagede den konstante svie i halsen, med to meget forsigtige og sammenhængende berøringer over og under brystbenet. Jeg trådte tilbage for at observere og lade det virke, før jeg frigjorde brystkassen med to små bevægelser på venstre og højre side, hvor mavemusklerne er fastgjort, og et par bevægelser mellem ribbenene, for dermed at skabe et øjeblikkeligt løft af brystkassen.

Det tredje og sidste mål i den første session, var at frigøre det fremadrettede træk i nakken og genaktivere og balancere fordøjelsessystemet. For at frigøre en del af det fremadrettede træk i nakken, lavede jeg små udadgående bevægelser over nakkens roterende muskel. Endelig lavede jeg, med det mest kraftfulde resultat, en blid og præcis bevægelse omkring kæbepunktet, tindingen og hagen. Kraftig, fordi bevægelserne aktiverer nogle af kranienerverne, der regulerer hjertet, lungerne og fordøjelsessystemet, med en positiv virkning af nakkejusteringen.

Da hun endelig åbnede øjnene, og følte sig klar til at stå op, udbrød hun med overraskelse i stemmen, at hun ikke længere havde den ubehagelige oppustede følelse i maven, og at hendes hals følte sig mindre øm.

For første gang siden hun kom til klinikken, hørte jeg et spor af håb i hendes stemme. Hun stod op fra briksen, med oprejst krop, og virkede mere selvsikker og vel tilpas. Hun spurgte, om behandlingen ville vare, og hvad hun skulle gøre for at opretholde det positive resultat. Min anbefaling til hende var, at nyde livet og holde op med at undersøge kroppen for ubehagelige symptomer. På spørgsmålet om hun skulle overholde en speciel diætplan, rådede jeg hende til at spise hvad der får hende til at føle sig tilpas. Så længe vi spiser en sund og afbalanceret kost, tror jeg at den bedste indikator for hvad den har brug for, er at lytte til vores krop.

En ægte transformation
Inden for de næste par uger modtog fru Hendrix yderligere to sessioner, med en næsten identisk tilgang som den første. Hun havde svært ved at udtrykke sin taknemmelighed for det fantastiske resultat: Hendes hals havde helet, og føltes blød og glat, og hun spiste sin normale sunde kost, uden at opleve refluks og slet ingen flatulens. Sangerinden strålede med energi og selvtillid, og fortalte mig, at hun begyndte at øve sin stemme uden noget tilbagefald.

Håbet om at få sit liv tilbage som professionel sanger var der og jeg følte hendes beslutsomhed for at være på scenen igen.

De sidste gode nyheder, jeg hørte fra fru Hendrix, kom et par måneder senere. Hun mailede mig en takke hilsen, for at hjælpe hende til igen at arbejde og leve med hendes lidenskab. Hendes drøm var endelig kommet i opfyldelse: hun havde optrådt som sanger på scenen for næsten fem hundrede mennesker, bare tre uger tidligere.

Du kan virkelig vende tilbage til dit bedste, og nyde et smertefrit opfyldt liv. Det er kun en Internet forbindelse væk.

I de næste par blogs vil jeg give dig nogle mere inspirerende sande historier fra min bog Pain Free, fordi jeg virkelig tror at de vil bringe dig tættere på at forstå betydningen og formålet med det, vi gør.

Hvis du har en lignende historie, så del den venligst med os.

CTA_PainRelief02

Share This Article
CONTACT & CONNECT
EXPLORE & READ